Behandlingen tager oftest i alt 2-4 uger. Først slibes tænderne ved siden af den manglende tand, så de er klar til broen. Bagefter tages et aftryk af mellemrummet. På den måde kan tandlægen skabe en personlig og specialfremstillet bro, der passer nøjagtigt til dit tandsæt. Mens broen fremstilles, får du indsat en midlertidig bro, der fjernes og erstattes med den færdige specialfremstillede bro. Vi holder øje med broen ved regelmæssige tandlægebesøg efter indsættelsen. På den måde sikrer vi, at broen sidder, hvor den skal, fungerer optimalt og eventuelt rettes til, hvis der er behov for dette.